Ved de fleste firmaløb står der en kasse med præmier tilbage bagefter. Det er ikke fordi deltagerne er utaknemmelige. Det er fordi præmien er valgt efter arrangøren og ikke efter modtageren.
Pokalen er til de tre hurtigste
I et løb med hundrede deltagere er der syvoghalvfems der ikke vinder noget. Præmier der kun findes i toppen, gør resten til publikum til andres arrangement.
Deltagerpræmien skal kunne bruges
En T-shirt i én størrelse, en drikkedunk med logo, en pose med vareprøver. Det er de tre klassikere, og de har det til fælles at de sjældent bliver taget i brug.
Det der bliver hentet
Noget modtageren selv vælger. Det fjerner både størrelsesproblemet og spørgsmålet om hvad folk kan lide, og det gør præmien lige relevant for den der kom ind som nummer fire og som nummer firs.
Regn på det pr. deltager
Budgettet til præmier bliver som regel sat som en samlet post. Delt ud på antal deltagere bliver det tydeligt hvad man reelt giver, og om det svarer til det arrangementet skal signalere. Ved man hvad det koster pr. udsendt belønning, er det regnestykke lavet på fem minutter.
Og udlever det digitalt
Præmier der skal bæres hjem efter en løbetur, bliver glemt på pladsen. En kode i indbakken bliver ikke.